Marianne Maibøll har dyrket kørestolsrace og håndcykling på eliteplan siden 2007 og deltog i De Paralympiske Lege i Beijing i 2008.
Marianne har deltaget i Ridderrennet et par gange og blev i den forbindelse vild med siddende langrend: "Det er en fantastisk måde at træne overkroppen på og en god mulighed for udfordrende og skæg vintertræning". Hun har stor styrke, eksplosivitet og udholdenhed fra kørestolsrace og håndcykling.
Det sidste halve år har Marianne trænet målrettet mod at kvalificere sig til PL 2010 og har været på flere træningslejre med det norske langrendslandshold.
Kvalifikationskravet til Marianne var at køre max 25 % fra vindertiden til World Cup stævnet den 16.-17. december 2009 i Sjusøen, Norge. Her gennemførte Marianne med 22,7 % fra vindertiden på 10 km-løbet og 15,7 % på 5 km-løbet.
Paralympic Winter World Cup 2009, Norge
22,7 % fra vindertiden på 10 km-løbet og 15,7 % på 5 km-løbet.
Norges Cup
1. plads på 4 km.
2. plads på 600 m.
Ridderrennet
Deltagelse 2007 og 2009. |